Dette maleri har stået og kigget på mig rigtig længe. En blågrøn bund, jeg ikke var kommet videre med, indtil jeg fik nye Posca tuscher, der "brændte" i hånden på mig og kaldte på at blive afprøvet, og hvad var mere nærliggende end at eksperimentere lidt med tuscherne på den blågrønne bund, der alligevel bare stod der og ventede.
Da først én streg var sat, greb det om sig. Min kontrolfikserede hjerne prikkede til mig og mindede mig om, at jeg måske kom til at "ødelægge" maleriet, men den kreative del fristede mig til af fortsætte. For det sundt at eksperimentere, give slip, give plads og være nysgerrrig. Der er der man udvikler sig. Måske dukker der i processen muligheder op i maleriet, som ikke var der tidligere. For hvad er den store ulykke, hvis det går "galt"? Ingenting. Så tager man fat i penslen og maler videre, til der dukker noget op, man bliver glad af.
Måske gælder det i mange ting i livet, at man bør træde lidt ud af det gængse ind imellem, give plads og turde træde ved siden af normen.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om "resultatet" indtil videre - og derfor står det stadig og kigger på mig fra sit hjørne og venter på jeg enten bestemmer mig eller bliver inspireret.
