På sin vis er jeg glad for at konstatere, at jeg trods alt har udviklet mig en hel del fra dengang til nu. Det lille maleri bekræfter mig i, at jeg er blevet langt bedre til ikke at begrænse min kreativitet, men at være åben, nysgerrig, eventyrlysten, temperamentsfuld og søgende, når jeg maler. Som jeg sad med det lille maleri, blev jeg klar over, at det nu var blevet tid til endnu en ny øvelse for mig. Øvelsen i at give slip.
Jeg har til tider lidt for let ved at knytte mig for meget til ting, der på godt og ondt har været en del af min historie - som nu det lille maleri. Med det ikke sagt, at man skal slette sin historie. Jeg tror bare, at det sundt at forsøge at lære at blive bedre til at give slip på ting (og tanker), man ikke er glad for - i hvert fald hvis de fylder for meget. Så bliver der jo så meget desto mere plads til de ting, der gør en glad. Nu var maleriet her jo ikke noget, der ligefrem gik og plagede mig, men det var en god ting at starte med.
Jeg endte derfor med at tage en dyb indånding og dyppe penslen og male -over ....
.... og frem kom denne lille smukke svane, som faktisk gør mig helt utroligt glad, og som snart får en signatur på, så den er klar til at gøre en anden glad.
